
Vi skal oppe vores værtskab i Guldkanten
Du har sikkert din egen yndlingsplet i Danmark. Et sted hvor du nyder udsigten, atmosfæren, naturen, kulturen, gastronomien eller bymiljøet.
Jeg overværede en gang en samtale, hvor den ene part lovpriste en skøn plet et sted i dét Danmark, vi i mangel af bedre udtryk kan kalde Guldkantsdanmark. Men i samme åndedrag tilføjede vedkommende: ”Men sig det nu endelig ikke for højt – så bliver her bare overrendt!”
Jeg var målløs: Det er simpelthen en holdning, vi ikke har råd til at have i Guldkanten, hvor vi åh-så-gerne vil have flere turister, tilflyttere, arbejdspladser, investorer og jobansøgere.
Der er to bekymrende tendenser i ovenstående udsagn: Det efterlader indtrykket af, at man hverken ønsker besøg eller har lyst til at tale sin landsdel eller by op.
Det bliver vi altså nødt til. Uanset hvor i Danmark, vi bor, er vi en del af et marked, hvor der kæmpes og konkurreres om turister, tilflyttere, kompetencer og investeringer – og dermed også grundlaget for den lokale velfærd.
I Guldkantsdanmark kommer væksten ikke af sig selv. Derfor er det særligt nødvendigt, at vi fortæller vores gode historier og deler ud af vores skjulte skatte. Men glemmer vi mon det vigtigste?: At vi også bliver nødt til at være de mest generøse værter.
Uanset om det handler om turister, handlende, tilflyttere, nye medarbejdere eller investorer, så er det førstegangsindtrykket, der tæller i konkurrencen om vækst og tiltrækning.
De skal have en velkomstkrammer, de aldrig glemmer! Fysisk, digitalt og mentalt. Privat, kommunalt, erhvervsmæssigt og i foreningsregi. Det er en fælles opgave for alle, der bor, arbejder og driver virksomhed i Guldkantsdanmark. Og den løses kun, hvis alle gode aktører i et område samarbejder om den.
De gode historier, vi så gerne fortæller om vores yndlingsplet i Guldkantsdanmark, bliver først for alvor gode, når dem, vi fortæller dem til også oplever dem på første hånd. Branding lykkes først, når det fortalte stemmer overens med det oplevede.
Konkurrencen om vækst og tiltrækning har længe været i gang – og den bliver kun skarpere og skarpere. Må bosætning, investeringer, arbejdspladser og turisme tilsmile de mest imødekommende, generøse og servicemindede byer, kommuner og landsdele i hele Danmark – ikke blot i Guldkanten.
Del gerne indlægget - vælg platform!
KommunikationsCamperen rykker ud i hele landet
KommunikationsCamperen rykker ud i hele landet 2. januar 2024 starter KommunikationsCamperen op igen! Fra denne dato er jeg klar til med kort varsel at rykke ud til kommuner, regioner, styrelser mm. i
Havde verden været en anden
Havde verden været en anden Af: Bjørn Voldbjerg Sørensen I dag er det 80 år siden, en enkeltstående begivenhed under Anden Verdenskrig faldt ud på præcis en sådan måde, at den kan
Verdensmålswashing – en pin med spin
Verdensmålswashing - en pin med spin En ny PR-bølge skyller ind over danske virksomheder, offentlige instanser og politikere. Du kan se den i reversen på mangt et jakkesæt – både på ministre i
Fra trælastchef til LinkedIn-ekspert på ét år
Historien om LinkedIn-fænomenet Giovanni Nieses karriereskift er et skoleeksempel på vellykket personlig branding. Men det er også en fortælling om angst, mod og autenticitet. Om at ”pay it forward” – og om at
Kom i medierne og få nye kunder i din forretning
Presseomtale af din virksomhed er en hurtig og effektiv genvej til at få nye kunder. Især hvis din historie bliver bragt i de medier, som dine potentielle kunder følger med i. Måske tænker
Jeg gæsteblogger på danskekommuner.dk
Jeg har fået æren af at være gæsteblogger på Nyhedsmagasinet Danske Kommuners hjemmeside. Her har jeg fået et hjørne, der hedder Guldkanten kalder, kræver og kappes. Her blogger jeg om våbnene i kommunernes