Verdensmålswashing – en pin med spin

En ny PR-bølge skyller ind over danske virksomheder, offentlige instanser og politikere. Du kan se den i reversen på mangt et jakkesæt – både på ministre i den bedste sendetid og til diverse nytårsreceptioner for erhvervslivet i provinsen: Den lille farvestrålende, runde pin med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det er dejligt, at ministre, borgmestre og CEO’s fra store virksomheder støtter denne sympatiske og nødvendige dagsorden. Hatten af for de gode intentioner.

Men hvordan kan vi som borgere, forbrugere og vælgere gennemskue, hvornår virksomhederne og det offentlige rent faktisk leverer på Verdensmålene – og ikke bare pynter sig med dem?

Det nye greenwashing?

For 10-15 år siden skyllede greenwashing bølgen ind over os. Dengang skulle alt være grønt – også dét, der reelt set ikke var det. Risikerer vi nu at blive udsat for Verdensmålswashing?

Det gælder i hvert fald om at holde tungen lige i munden, når PR- og marketingmaskineriet i det private og i det offentlige kommer i omdrejninger med Verdensmåls-kommunikation.

I det offentlige er det naturligvis al ære og respekt værd, at man inddrager Verdensmålene i undervisningen eller bruger dem som politisk ramme i byrådsarbejdet eller som løftestang for kommunal udvikling.

Men hvordan kan borgerne gennemskue, hvornår det rent faktisk flytter noget i forhold til Verdensmålene?

Kræver etisk opmærksomhed

Det kræver kritiske medier at gennemskue og efterprøve de gode intentioner og de gode PR-historier. Men det kræver også etisk opmærksomhed og diskussion i kommunikationsafdelingerne.

For der er masser af faldgruber: Kan man for eksempel fremhæve ét opportunt Verdensmål, som organisationen leverer pænt på og samtidig forbigå fem andre Verdensmål, som man ”skylder” på i tavshed?

Hvordan kan vi være sikre på, at kommuner og regioner helt konkret og målbart leverer på Verdensmålene?

Jeg tænker, at et godt sted at starte er ved at kigge på de offentlige organisationers egen forbrugeradfærd, når de køber ind. For det er i kravene i de offentlige udbud og licitationer, at kommuner, regioner og styrelser kan bruge direkte økonomiske incitamenter til få leverandører til at ændre adfærd i en mere bæredygtig retning.

Så hvilke Verdensmåls-krav stiller kommuner og regioner til deres leverandører?

Stikprøve: Ingen kommuner nævner Verdensmål i udbud

I opklaringens tjeneste har jeg gennemtrawlet de aktuelle udbud og indkøbspolitikker i Region Syddanmark, de syv sydjyske kommuner Kolding, Esbjerg, Vejen, Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa – og i Gladsaxe Kommune, den første danske kommune, der har indarbejdet Verdensmålene direkte i sin kommunestrategi.

Ingen aktuelle udbud (tjekket 08.01.) i de ni offentlige organisationer indeholder et eneste konkret krav i forhold til Verdensmålene, der heller ikke nævnes med et ord. Ej heller i deres indkøbspolitikker.

Måske er det tilfældigt. Måske ser det anderledes ud i andre kommuner. Måske er forvaltningerne bare ikke kommet i gear på denne dagsorden endnu.

Uanset hvad forklaringerne er, bør man dog praktisere det, man prædiker. Både i konkrete og symbolske handlinger.

Der er meget at arbejde med endnu. Både for kommuner, regioner, virksomheder og medier.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier